« Bryg nr. 3 - Brabrand IPA - 2. forsøg! | Main | Flasker »
16.05.2004
Ølfestival
Ha! Jeg slap ind!
Jeg forsøgte for godt og vel en uge siden at købe en billet online, men på det tidspunkt var PBS' betalingsgateway nede og jeg fik ingen billet. I forgårs forsøgte jeg så igen, men på det tidspunkt var alle billetter til søndag udsolgt. Da jeg skulle arbejde fredag og til bryllup i går, var der ligesom kun søndag som mulighed.
Jeg tog chancen og sprang på et S-tog og tog ud til Valby hallen, og var der ca. et kvarter før de åbnede, i håb om at der blev solgt billetter ved indgangen. Til mit store held mødte jeg Mike fra Cockney, der forærede mig en fribillet. Hvor heldig har man lige lov at være?
Jeg fik hilst på Christian på håndbryggerstanden og smagt håndbrygget lagerøl fra DTU. Ellers måtte jeg konstatere at festivalen ganske enkelt er enorm og der er ingen chance for at smage alt det man gerne vil smage. Fokus var derfor på håndbryg, øl der endnu ikke er kommet i handlen, og ting som jeg er ret sikker på ikke kan købes i og omkring Århus.
Hans var til festival fredag og tog billeder
Posted by Jan Chrillesen at 16.05.2004 21:45