« Bryg nr. 6 - Brabrand IPA 2 (nu med ekstra humle!) | Main | Gravity under mæskning »

29.08.2004

Bryg nr. 7 - One night stand stout

4.2 kg pale malt
600g krystal malt
400g roasted barley
250g chokolade malt
500g flaked barley
300g urafineret brun sukker (købt hos Maltbaseren)

35g East Kent Goldings@0 min
20g Fuggle@50 minutter

10g Irish moss koges med i 10 minutter

3 dl (140g) kakao tilsættes umiddelbart inden kogningen afsluttes

Gær: WYeast labs London ale 1028

Brygget den 29. august 2004 og mæsket i 14 liter vand.

Dette er et forsøg på at klone Young's Double Chocolate stout.

Bryggen blev mæsket normalt og sukkeret tilsat under kogningen. De 3 dl kakao blev opløst i 5 dl kogende vand, men da det kneb med at opløse al kakaoen blev der tilsat ca. 5 dl urt til kakaoblandingen.

Belært af sidste bryg havde jeg denne gang tappet rigeligt med urt og gryden blev fyldt op et par gange undervejs for at kompensere for urt fordampet under kogningen. Da kogningen var afsluttet og chilleren nedsænket stod urten så højt i gryden at det kun var overfladespændingen, der forhindrede det i at løbe over! Det gav 26 liter nedkølet urt.

OG: 15 brix/1050

Update:
3. september - stukket om til 2. fermentering. Gravity 1015.
Brygget havde produceret en meget tyk (ca. 4 cm) gærkage og jeg har helt sikkert mistet et par liter på den konto.

20. november:
Efter ca. en måned var den ristede malt meget gennemtrængende i smagen, men det er blevet bedre nu. Chokolade smagen kan fornemmes, men er ikke kraftig nok.

Forslag til næste gang:
Roasted barley reduceres til 300g
Chokolade malt reduceres til 200g
Krystal malt hæves evt., op til 1 kg
Tilsæt noget amber malt.
Tykkere mæsk
Måske lidt flaked oats?
Anden gær? Måske irish ale
Laktose

Karboneringen er for kraftig. Hvorfor har jeg mon ikke noteret mængden af karboneringsukker ned? Næste gang 70-80g.
Mere kakao, 4-5 dl

Posted by Jan Chrillesen at 29.08.2004 13:38