« september 2004 | Main | november 2004 »

31.10.2004

Bryg nr. 13 - Brabrand IPA 3

Dette bryg er identisk med bryg nr. 6 blot med en anden gær. Forsøgvis vil jeg øge kogetiden med 15 min.

500g hvede malt
6 kg pale malt
350g krystal
50g black malt

Samlet kogetid 75 min
70g Northern brewer i 60 min
40g Fuggle i 30 min
30g East Kent Goldings i 10 min
40g Fuggle i 5 min
20g East Kent Goldings tørhumles i 2. fermenter i 3-4 dage

8 gr Klar Urt i 10 min

Gær: WYeast labs 1768 (fra sidste bryg)

Mash schedule: Strike ved 40 grader og stiger til 67 grader, 67 grader i 75 min og 77 grader i 10 min

Mæskes med 17 liter vand

Brygget 1. november

Forløb nogenlunde som planlagt. Endte på 14.7 plato (OG 1060)

Den store mængde humle opsugede mindst et par liter urt, så jeg var nødt til at tilsætte ekstra urt til slutningen af kogningen, og den var lidt tynd - derfor den lidt lave effektivitet.

15. november
Hældt på 1 stk minikeg og resten på flasker. Karboneret med 110g sukker.
FG 1019. Det er alt for højt og det kan smages.

Jeg har alt for travlt på arbejde og glemte helt dryhopping, men det havde sikkert ikke stået alt for godt til den søde smag.

ABV: 5.5%

Posted by Jan Chrillesen at 10:49

30.10.2004

Bryg nr. 12 - Bitter og træt!

Jeg har brug for en "hverdagsøl". Derfor denne ESB. Jeg vil lade det være op til mine kolleger at vurdere om navnet på øllen har nogen relation til mit job!

3 kg pale malt
1.5 kg munich
400g cara hell
350g flaked barley

Samlet kogetid 90 min

30g Target (10.5%) i 60 min
20g EK Goldings (5.2%) i 30 min
20g EK Goldings (5.2%) i 5 min

OG: 1044 ved 70% effektivitet
Farve: Ca. 13 EBC
37 IBU

1 spsk pH 5.2
6 gr Klar Urt i 10 min.

Gær: 1768 London ESB Ale (sæson)

Mæskning: Strike ved 40 grader, stiger til 66 grader og bliver der 60 min, og så 10 min ved 77

Brygget 30. oktober.

Mæskeprogrammet blev forlænget ca. 20 minutter (så jeg mæskede 80 minutter ved 67 grader) da min ny-indkøbte gryde til spargevand tog længere tid at varme op end forventet. Næste gang giver jeg den 45 minutter til at blive varm. Mæsket med 12 liter vand

Jeg tog chancen og valsede al malt ved indstilling 2, i stedet for 2 1/2, for nu ville jeg se om den blev for fin og evt ville give stock mash. Det gik dog fint og umiddelbart har det påvirket effektiviteten i positiv retning. Men, der skal et par bryg mere til for at sige det endeligt.

Urten endte på 13 plato, så den blev nedbrygget med lidt vand til jeg ramte 11 plato (hele formålet med denne øl var en lav-alkohol bryg).

31. oktober, kl. 11:
Gæringen er i fuld gang

6. november:
Omstukket til 2. fermentering. Gravity 1015
Smager meget lovende.

14. november.
Tilsat 80g sukker og hældt på flasker
FG 1013

Posted by Jan Chrillesen at 10:42

29.10.2004

Festival billeder

Så er mine billeder fra ølfestivalen kommet online. Se bl.a. en sovende Søren Hjortbøl og en øldrikkende Torben Lund!

Posted by Jan Chrillesen at 12:59

27.10.2004

Check dit vand

Der har netop været lidt snak på brygforum vedr. vand kvalitet og hvordan det justeres. For at kunne justere sit vand skal man selvfølgelig kende til vandkvaliteten og er man bosiddende i Århus kan man checke sit vand ved Århus kommunale værker blot ved at indtaste sin adresse. Min adresse forsynes tilsydenlandende fra 5 forskellige værker, men der foreligger kun en udvidet analyse af vandet for et af værkerne.

Posted by Jan Chrillesen at 17:42

16.10.2004

Mere om refrakto- og hydrometre

Dette er en god artikel om bruger af refraktometer og hydrometer, hvilke der bør bruges hvornår, hvordan man omregner brix og gravity, og hvordan man finder alkohol procent i den færdige øl.

Posted by Jan Chrillesen at 11:02

06.10.2004

Bryg nr. 11 - dubbel

4 kg pilsner (3 EBC)
1.5 kg hvede malt (3 EBC)
1.5 kg Munich (20 EBC)
600g Mørk kandis (hjemmelavet)
300g Special B (300-350 EBC)
300g Cara Red (50 EBC)
200g Belgian aroma (150 EBC)
Total: 7.8 kg malt + 600g kandis

40g East Kent Goldings (5.2% alpha) i 60 min
40g Styrian Gyldings (3.6% alpha) i 30 min
30g Styrian Gyldings (3.6% alpha) i 10 min
Total: 110 g

Forventet 23.5 IBU

10 min ved 40 grader
10 min ved 50 grader
60 min ved 69 grader
10 min ved 77 grader

Wyeast 1388 Belgian Strong Ale fra Dogme 2

Brygget 10. oktober.

Forsøgsvis blev en del af malten knust med valseafstand 2 (som jeg normalt kun bruger til hvede, men resultatet blev for finkornet, så resten blev knust på 2+ som normalt)

Mæskning:
Vand varmet op til 42 grader og malt tilsat - derefter blev temperaturen hævet til 69 grader, uden nogle pauser ved 40 og 50 grader.

Kogt i alt 75 minutter (de første 15 minutter uden humle). Den lange kogetid skal delvis kompensere for at jeg droppede at lave karamelindkogning af 2-3 liter urt, som oprindeligt planlagt.

Forventet OG ved 25 liter og 70% effektivitet = 1076
Jeg endte med 26 liter og OG = 18 plato (1074), altså en anelse over 70% effektivitet. Bedre end de sidste bryg.

31. oktober:
25 liter karboneret med 120g sukker og hældt på flasker
SG: 1019 (10 plato)
ABV: (1.074-1.019)*131.25 = 7.2%

Posted by Jan Chrillesen at 22:50

Bryg nr. 10 - dogmebryg 2

Det var min plan at deltage i dogmebryg 2, og det lykkedes også - næsten. Lige bortset fra at der fortsatte med at komme ting i vejen, så det blev mandag efter uge 40 inden jeg fik brygget, og nåede dermed lige præcist ikke med.

Opskriften på haandbryg.dk er opgivet til 10 liter, så der skulle omregnes til 25 liter batch, og tallene blev rundet en smule af, så jeg endte på:

4 kg munich malt (type 2)
3 kg pilsner palt
1 kg krystal (120 EBC)
100g dehusked chokolade
60g flaked oats

Der var ingen tettnanger på lager, så jeg valgte i stedet northern brewer, der profilmæssigt ligger op af tettnanger. Da AAU værdierne for den humle jeg havde ikke matchede den i opskriften, valgte jeg at tilsætte humle, så IBU værdien for de enkelte humletrin passede, i stedet for blot at skalere humlemængden. Det blev til

30g northern brewer i 60 min
40g saaz i 30 min
90g saaz i 10 min

Derudover 14g knuste korianderfrø, 8 kg Klar Urt og 1 spsk pH 5.2 i mæsken.

Jeg havde besluttet mig for at bruge en DCL Safale US-56, men da Post Danmark valgte at være ret brutal ved min pakke med varer fra Maltbasaren endte det med at blive en WYeast 1388 (Belgian strong ale)

Mæskeprogram:
10 min ved 40 grader
10 min ved 50 grader
50 min ved 69-70 grader
10 min ved 77 grader

Den relativt høje mæsketemperatur blev valgt for at give en mere fyldig krop, og "belgisk" smag. Jeg ved godt at original opskriften er kategoriseret som scottish export, og har vundet DM i kategorien brown ale, men den belgiske gær, korianderfrøene, den relativt høje alkohol procent og den store mængde specialmalt gjorde at jeg valgte at gå planken ud og forsøge at lave den så belgisk som muligt.

Initielt blev der mæsket med 14 liter vand (hvilket er et vand/malt forhold på under 2/1) og dermed en meget tyk mæsk. Jeg opgav næsten at røre rundt i den, og tilsatte ca. 2 liter vand ekstra, men så var gryden også fyldt.

OG var beregnet til 1066 ved 66% effektivetet og 25 liter urt, og jeg endte med 24.5 liter urt med en OG på 17.4 plato (1064)

Gæring sat i gang med ca. 700 ml starter, og der var god aktivitet 8 timer efter bryg, og særdeles høj aktivitet dagen efter. Her på 3. dagen er der allerede flere minutter mellem hvert blop.

SG: 1025 (10.5 plato)
ABV: (1.064-1.025)*131.25 = 5.1%

Posted by Jan Chrillesen at 17:43