« Husk ølfestival! | Main | Bryg nr. 11 - dubbel »
06.10.2004
Bryg nr. 10 - dogmebryg 2
Det var min plan at deltage i dogmebryg 2, og det lykkedes også - næsten. Lige bortset fra at der fortsatte med at komme ting i vejen, så det blev mandag efter uge 40 inden jeg fik brygget, og nåede dermed lige præcist ikke med.
Opskriften på haandbryg.dk er opgivet til 10 liter, så der skulle omregnes til 25 liter batch, og tallene blev rundet en smule af, så jeg endte på:
4 kg munich malt (type 2)
3 kg pilsner palt
1 kg krystal (120 EBC)
100g dehusked chokolade
60g flaked oats
Der var ingen tettnanger på lager, så jeg valgte i stedet northern brewer, der profilmæssigt ligger op af tettnanger. Da AAU værdierne for den humle jeg havde ikke matchede den i opskriften, valgte jeg at tilsætte humle, så IBU værdien for de enkelte humletrin passede, i stedet for blot at skalere humlemængden. Det blev til
30g northern brewer i 60 min
40g saaz i 30 min
90g saaz i 10 min
Derudover 14g knuste korianderfrø, 8 kg Klar Urt og 1 spsk pH 5.2 i mæsken.
Jeg havde besluttet mig for at bruge en DCL Safale US-56, men da Post Danmark valgte at være ret brutal ved min pakke med varer fra Maltbasaren endte det med at blive en WYeast 1388 (Belgian strong ale)
Mæskeprogram:
10 min ved 40 grader
10 min ved 50 grader
50 min ved 69-70 grader
10 min ved 77 grader
Den relativt høje mæsketemperatur blev valgt for at give en mere fyldig krop, og "belgisk" smag. Jeg ved godt at original opskriften er kategoriseret som scottish export, og har vundet DM i kategorien brown ale, men den belgiske gær, korianderfrøene, den relativt høje alkohol procent og den store mængde specialmalt gjorde at jeg valgte at gå planken ud og forsøge at lave den så belgisk som muligt.
Initielt blev der mæsket med 14 liter vand (hvilket er et vand/malt forhold på under 2/1) og dermed en meget tyk mæsk. Jeg opgav næsten at røre rundt i den, og tilsatte ca. 2 liter vand ekstra, men så var gryden også fyldt.
OG var beregnet til 1066 ved 66% effektivetet og 25 liter urt, og jeg endte med 24.5 liter urt med en OG på 17.4 plato (1064)
Gæring sat i gang med ca. 700 ml starter, og der var god aktivitet 8 timer efter bryg, og særdeles høj aktivitet dagen efter. Her på 3. dagen er der allerede flere minutter mellem hvert blop.
SG: 1025 (10.5 plato)
ABV: (1.064-1.025)*131.25 = 5.1%
Posted by Jan Chrillesen at 06.10.2004 17:43