« oktober 2004 | Main | december 2004 »
22.11.2004
Bryg nr. 16 - Throw away kölsch
Hvad gør man når man har en starter med en S-04 gær i overskud, og man ikke lige mangler porter og stout? Man brygger en kölsch! Da jeg aldrig har smagt et kommercielt eksempel ved jeg ikke helt hvor autentisk den er.
3.6 kg pilsner
700g hvede
700g vienna
50g saaz (2.8%) i 60 min
20g saaz i 30 min
20g saaz i 10 min
OG: 1046, 22 IBU
Safale S-04
20 minutter ved 40 grader
60 minutter ved 67 grader
10 minutter ved 77 grader
Titlen på denne øl skyldes ikke at jeg regner med at den bliver udrikkelig, men fordi den blev brygget på en starter, der var i overskud og egenligt skulle have været smidt ud.
Brygget 22. november.
Første bryg hvor jeg forsøgte at måle pH med pH-strips. Den var ca. 6, trods en acid rest på 20-25 minutter. Forsøgsvis tilsat 2 tsk citronsyre.
OG: 12°P altså en smule over forventet.
29. november
Omhældt til 2. fermentering. SG 1011
6. december
Hældt på flasker. Karboneret med 130g sukker til 22 liter.
FG: 1009
ABV: 5.2%
Posted by Jan Chrillesen at 16:46
Bryg nr. 15 - oatmeal stout
4.2 kg pale malt
450g special roast
300g brown malt (Fawcett)
580g acid malt
580g havreflager
290g bygflager
290g carapils
220g carafa dehusked chokolade malt
80g black patent
70g roasted barley
32g target (10.4%) i 60 min
18g fuggles (5%) i 20 min
30 min ved 40°
50 min ved 67°
10 min ved 77°
WYeast 1084 irish ale
8g Klar Urt
Mæskes i 15 liter vand
Brygget 21. november.
Wyeast pakke smacket onsdag (4 dage før brygdag). Pakken var fra maj og skulle derfor lige have en ekstra dag til at starte. 2 dage efter var pakken kun hævet ca. 1 cm, men jeg tog chancen og hældte indholdet i 1 liter starter. Lørdag aften var starteren endnu ikke begyndt at gære og panikken spredte sig!
En ny starter blev lavet med en pose S-04 så der var noget at falde tilbage på. Få timer efter den nye starter var lavet kom der gang i den dovne irske ale, så nu var der 2 startere, men i det mindste en med den rette gær.
Havreflager ristet i ovnen - 20 min ved 200°. Det gjorde dem svagt brune.
Den oprindelige opskrift lød på 750g special roast, men jeg havde kun 450g, så der blev suppleret op med brown malt.
OG: 14°P (1057) og 27 liter urt.
23. november
Har gæret meget kraftig de sidste 2 dage, og er tilsydenladende allerede færdig med primær gæring
28. november
Omhældt til 2. fermentering. SG 1017
4. december
Hældt på 2 minikegs og 34 flasker. Karboneret med 70g sukker.
FG: 1017
ABV: 5.3%
Posted by Jan Chrillesen at 16:45
18.11.2004
Kommende bryg?
Brug jeg burde få brygget inden sommer (rækkefølge ikke prioriteret)
- Rug IPA
- Skal være klar til sommer: Hvedeøl
- Skal være klar til sommer: Pale ale brygget på hvedegær (a'la Wintercoats Yellow Jacket)
- Brown ale - måske bare som bryg nr. 8, bortset fra at jeg ikke har mere special roast
- Bock, evt. dobbeltbock
- Old ale
(absolut med forbehold for ændringer!)
Posted by Jan Chrillesen at 16:39
14.11.2004
Bryg nr. 14 - Sort uheld
På et tidspunkt kommer den dag i enhver håndbryggers liv, hvor han/hun får lyst til at prøve noget andet end ales, navnligt lagerøl! Jeg har ikke umiddelbart et køleskab i overskud med plads til en 32 liters gærspand, men jeg har en altan og det kolde danske vejr, så nu skulle det prøves. Første forsøg blev en schwartzbier
3.3 kg pilsner malt
1.5 kg munich type II
350g carafa type I
300g amber crystal (Fawcett)
300g dark crystal (Fawcett)
60g Hallertauer perle (4.1%) i 60 minutter
50g Tettnanger (2.4%) i 20 minutter
6g Klar Urt i 10 minuttter
SafLager S-189 German lager i 1 liter starter
13.5 liter vand til mæskning.
Mæskeprogram:
30 minutter ved 64 grader
30 minutter ved 68 grader
10 minutter mashout ved 77 grader
Forventet OG: 1050, ved 72% effektivitet
Bitterhed: 30 IBU
Brygget fredag den 12. november.
Da jeg skulle brygge efter arbejde vil jeg gerne i gang hurtigt efter jeg kom hjem, så malten var vejet af dagen i forvejen og om morgenen stod jeg op kl. 6, for at fugte malten, og gik i seng igen. Kl. 8 var jeg klar til at tage på arbejde, og inden da skulle malten valses. Det gik fint for den første 1/3, men så var den åbenbart for tør og møllen ville ikke valse resten. Slukøret efterlod jeg mølle, spand m.v. på altanen og tog på arbejde.
Sidst på eftermiddagen, da jeg kom hjem, havde det regnet og møllen var våd og en dejlig blanding af vand og maltstøv fortalte mig at den nok vil blive svær at gøre ren. I det mindste var den nu våd nok til at malten kunne valses, og jeg fik valset resten og gik i gang med at brygge.
Mæskningen forløb uden problemer, men så skulle der sparges... Ca 2/3 igennem processen væltede "sien" i bunden af min ombyggede vinballon med det resultat at hanen stoppede til. Efter lidt kamp med at forsøge at rejse sien op igen måtte jeg konstatere at der ikke var noget at gøre, andet end at hælde alting over i en spand, rense sikar og si, og tilbage med alting igen. Det gjorde jeg så... og så væltede sien igen. Nu var gode dyr rådne, og jeg var knotten!
Heldigvis havde jeg lige fået et mere autoriseret sikar af Christian, så jeg rendte i kælderen efter det, fik det samlet og endnu engang blev mæsken hældt om. Det gik fint med at sparge færdig, men temperaturen var faldet til 60 grader da jeg endelig kom igang igen, og alting var blevet godt og grundig iltet.
Gæt hvorfor den hedder "Sort uheld"? :)
Kogning, køling og påfyldning på gærtank gik også fint. Gærkagen i starteren var meget fast i forhold til de andre typer gær jeg har prøvet.
OG endte på 12.7 plato = 1051
14. november:
Der er koldt udenfor, og jeg har problemer med at holde temperaturen oppe. Selv efter gærspanden er blevet pakket ind i en gammel sovepose ligger den på 7-8 grader og jeg skulle helst op på 10.
29. november:
SG: 1016
Diacetyl rest på ca 2 døgn ved stuetemperatur (fra den 27.-29.)
18. december:
FG: 1013
Ønsket CO2 mængde 2.5, lagret ved ca. 8 grader
Primet med 120g sukker og fyldt på 2 minikegs og flasker
(1.051-1.013)*131.25 = 5% ABV
Posted by Jan Chrillesen at 11:27