« Cider links | Main | Bryg nr. 46 - strong belgian bruin »

13.10.2005

Fynske øldage

Det er med stor fornøjelse, at Danske Ølentusiaster inviterer til Fynske Øldage. Det er første gang vi afholder ølfestival på Fyn og vi glæder os meget til at byde vores gæster velkommen til endnu en smagsoplevelse af de helt store.

Efter den vellykkede jubilæumsfestival i København i maj er den rivende udvikling på den danske ølscene fortsat med uformindsket styrke. I dag er det svært at forestille sig, at vi for blot 6 år siden havde mere end svært ved at opdrive ret meget andet end pilsnere i Danmark. Situationen er rettet kraftigt op, og vi er nu et af de førende øl-lande i verden.

På ølfestivalen giver vi vores gæster mulighed for at prøve både de elskede velkendte øl og stribevis af nyheder. I alt vil mere end 35 udstillere præsentere over 600 forskellige øl. Vi vil præsentere en række nyheder, som ikke har været på festivalen før, heraf en del, som serveres for første gang i Danmark - især fra de mange nye danske mikrobryggerier.

Så kom og oplev den gode stemning, hvor du som både ny og garvet ølnyder kan få pirret dine smagsløg.

Fynske Øldage åbner dørene den 28.-30. oktober 2005, og finder sted i Odense Congress Center (Hal C), Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.

Festivalens hjemmeside

På festivalens egen hjemmeside

www.festival.ale.dk

finder du alle nødvendige oplysninger om festivalen, bl.a.

- en foreløbig udgave af FestivalGuiden (når den er klar)
- link direkte til billetbestilling
- information om spisemuligheder
- information om transport
- blanket til bestilling af brochurer og plakater

Åbningstider
Fredag d. 28. oktober 2005 kl. 16:00–23:00
Lørdag d. 29. oktober 2005 kl. 12:00–23:00
Søndag d. 30. oktober 2005 kl. 12:00–18:00

Transport til festivalen
I forbindelse med ølfestivalen er der indsat busser, som kører uden stop fra Odense Banegård til Odense Congress Center. Busserne kører fra en halv time før åbningstid til en halv time efter lukketid. Bussen er gratis, så tag bussen fra turistbusholdepladsen bag Odense Banegård, og kom nemt til festivalen.

Transport fra festivalen
Vi har naturligvis også indsat busser når festivalen slutter og de kører nonstop fra Odense Congress Center til Odense Banegård. Fredag og lørdag aften har vi indsat ekstra busser fra kl. 22:00, så ventetiden ikke bliver for lang. Bussen er gratis, så tag den og kom sikkert hjem.

Billetter
Entréen er 75 kr. Dette inkluderer adgang til festivalen, det officielle smageglas, 2 poletter, som kan indløses til smagsprøver og endelig den meget omfattende FestivalGuide, som beskriver de enkelte udstillere og deres øl.

Du kan købe dagsbilletter til ølfestivalen enten på Billet-net eller ved indgangen til festivalen.

På Billet-net kan du købe tre typer billetter:

Indgangsbillet til fredag eller lørdag, 75 kr.
Indgangsbillet til søndag, 40 kr.
Indgangsbillet til fredag eller lørdag inklusive 11 ekstra poletter (i alt 13), 175 kr.

Gå ind på www.billetnet.dk og skriv "ølfestival" i søgefeltet og køb din billet nu.

Vi sælger kun et begrænset antal billetter i forsalg, så hvis du skulle blive mødt af en besked om, at der er udsolgt på Billet-net, så tag blot ud til Odense Congress Center, hvor vi også sælger billetter i døren.

Poletter
En polet byttes på standene for en smagsprøve på 10 cl. (enkelte sjældne øl udskænkes i 5 cl.)

Poletprisen er:

1 stk. 12 kr.
5 stk. 50 kr.
11 stk. 100 kr.

Medlemskab af Danske Ølentusiaster
Fynske Øldage er åben for alle som er interesserede i at udvide deres horisont indenfor øllets verden.

Dog får medlemmer af Danske Ølentusiaster en rabat i form af 2 poletter mod forevisning af gyldigt medlemskort. Hvis du er interesseret i at indmelde dig i foreningen, hvor du blandt andet får det meget roste medlemsblad ØlentusiasteN og mulighed for at deltage i de mange arrangementer, som de 50 lokalafdelinger landet over arrangerer, kan du finde yderligere oplysninger på www.ale.dk. Du kan naturligvis også indmelde dig på selve festivalen.

Hvis du er medlem af andre medlemsorganisationer i EBCU kan du mod forevisning af gyldigt medlemskort få yderligere rabat i form af 2 ekstra poletter, udover den rabat du modtager som medlem af Danske Ølentusiaster.

Foldere, postkort og plakater
Vi håber, du vil være med til at skabe opmærksomhed omkring festivalen. Dette kan gøres ved at bestille vores festivalfolder, postkort og festivalplakaten. Bestil på www.festival.ale.dk så kommer materialet med posten indenfor nogle få dage.

Udstillere
På Fynske Øldage har vi nu allerede mere end 35 udstillere og måske kommer der flere til inden vi slår dørene op.

Listen over bryggerier, importører m.fl. der allerede nu er med på festivalen følger herunder:

Advanced Bottling UK Ltd.
Ale-Consult
Amby import & Sale
Baggårdsbryggeriet
BeerFactory
Bryggeriet S.C. Fuglsang
Bryggeriet Vestfyen
Brøckhouse
Carlsberg Danmark
Dansk Mjød
Danske Ølsamlere
Det Belgiske Hus
GS-Service
Hancock Bryggerierne
Heimdal Bryg
Herslev Bryghus
House of Beer
Jysk Ølimport
My Beer
One Pint
Premium Beer Import
Refsvindinge Bryggeri
Roskilde Øl
Royal Unibrew (tidl. Bryggerigruppen)
Samlerforeningen FORT
Skotsk Import
TheoBrands
Thisted Bryghus
Troldhede Mikrobryggeri
TS Vinnovation
Vintapperiet
Wintercoat
Ølfabrikken
Ølmanden ApS
Ørbæk Bryggeri
Århus Bryghus

Udover de enkelte bryggerier, vil der være flere små danske bryggeriers sortiment, som kan fås hos andre udstillere, så glæd dig til det store udvalg.

Har du spørgsmål i forbindelse med festivalen, er du meget velkommen til at kontakte festivalen på festivalchef@ale.dk.

Posted by Jan Chrillesen at 13.10.2005 08:07

Comments

Post a comment

Thanks for signing in, . Now you can comment. (sign out)

(If you haven't left a comment here before, you may need to be approved by the site owner before your comment will appear. Until then, it won't appear on the entry. Thanks for waiting.)


Remember me?