« januar 2008 | Main | september 2008 »

15.02.2008

Dagens citat

"Brettanomyces is like a cat. If you tell it to come here it's gonna run the other way and if you pick it up it's gonna scratch you. If you try to pet it it's gonna jump on you!"

-- Vinnie Cilurzo

Posted by Jan Chrillesen at 08:42 | Comments (0)

02.02.2008

Jeg lever stadig!

2007 blev nok det sløveste år i min "brygkarriere" - delvist p.g.a. køb og salg af hus og lejlighed, med alt hvad dertil hører af papirarbejde, flyttekasser o.s.v., men inspirationen har også manglet lidt.

Det sidste møde i 8000bryg blev afholdt hos Hyggebryggerne der vel bedst kan betegnes som et brygkollektiv! Der var rekordstor fremmøde til mødet (hele 18 deltagere), og det var mit første møde i 4 måneder, og det var åbenbart lige hvad der skulle til. Jeg tror inspirationen er tilbage, og jeg har allerede brygget flere bryg siden mødet.

Nu mangler jeg "bare" at få lagt de få bryg ind på bloggen, som jeg trods alt har lavet siden marts måned 2007!

...og der er kun 3 1/2 måned til der er ølfestival i Århus!

Posted by Jan Chrillesen at 22:05 | Comments (0)

Bryg nr 98 - dry irish stout

Lidt af et "hovsabryg"! Da jeg lavede starter til bryg 97, saison, lavede jeg en starter mere, på en WLP-001, og det var min ide at brygge en amerikansk porter, men alt gik ca galt med den starter. For det første var gæren ret gammel og for det andet, så tabte jeg røret med gæren ned i erlenmeyer kolben, da jeg ville hælde gæren ud. Magnet omrøreren kunne ikke omrøre en flaske med en vial i, så jeg måtte hælde starteren over i en anden erlenmeyer, der kun var halvt så stor - så med en gammel gær, kun halvdelen af vialen tilsat, og en muligvis inficeret starter (jeg tabte jo vialen ned i, og den har ligget i køleskabet), var håbet ikke så stort, og 2 dage senere var der heller ikke gang i starteren, så den blev dumpet... men nu var jeg så godt i gang med at brygge saison at jeg ville fortsætte, og det blev derfor til en dry irish stout.

Se opskriften | Download opskrift til Beersmith.

Posted by Jan Chrillesen at 21:59 | Comments (0)

Bryg nr 97 - saison

Det har været en rigtig produktiv dag i bryggeriet i dag! Først bryggede jeg denne saison, og senere en tør, irsk stout (se næste opskrift). Undervejs fik jeg rengjort kegeratoren og rengjort en omgang fustager, så nu er der rene fustager til både dagens bryg, og de seneste 2, der forhåbenligt ryger på fustage i morgen.

Se opskriften | Download opskrift til Beersmith.

Posted by Jan Chrillesen at 21:57 | Comments (0)