03.11.2008
Håndbryg Open 2008
I weekenden var jeg i Kolding og dømme øl til Håndbryg Open. Det er en håndbryg konkurrence, der afholdes i den sydøst jyske del af Danske Ølentuisiaster. Sidste år deltog jeg i konkurrencen, mens det altså blev til en plads som dommer i år. Dommerpanelet bestod, udover mig, af 2 andre øldommere samt en underviser fra AMU's bryggerkurser. Kvaliteten af de indleverede øl var generelt rigtig godt, og vi fik som dommere en god snak om hver øl - faktisk brugte vi så lang tid på at evaluere de enkelte øl at det kneb lidt at følge med publikum!
Konkurrencen er delt i 2 kategorier - en for lyse, lette øl og en for mørke, kraftige øl. 2/3 af de tilmeldte øl lå i den mørke klasse. Vinder i begge kategorier blev Lene og Michael fra Humleland - ikke nok med at de måske er de mest aktive håndbryggere jeg kender, så laver de også fremragende øl, og begge vinderøl var klare vindere i deres kategori. Den ene øl var en wit og den anden var en chokolade stout. Chokolade stouten var den mest interessante øl, fordi den leverede en virkelig god chokolade smag, uden at det blev vammelsødt. Mon ikke vinder opskrifterne dukker op på Humlelands hjemmeside ved næste opdatering?
Selve arrangementet foregik på You'll never walk alone, hvor Torben Matthews huserer til dagligt. Undervejs i smagningen fik vi serveret Torbens hjemmelavede suppe, bl.a. fremstillet med Rodenbach Grand Cru. Både fiske- og champignon suppen var virkelig god.
Alt i alt en fantastisk dag med dejlig øl - at bilen så gik i stykker på hjemvejen er en anden sag! :)
Posted by Jan Chrillesen at 20:36 | Comments (0)