And Malabar

jan 18 2011 Published by under Opskrifter

Indtil for nyligt har jeg mest opfattet Gordon Ramsey som en højtråbende herre, der nedgjorde andre kokke i TV programmer som “Hell’s kitchen” og “Kitchen Nightmares”, men han har nu også lavet TV programmer, hvor han rent faktisk laver mad og opfører sig pænt! Bl.a. et udmærket juleprogram og for nyligt har serien “Great Escapes” kørt på dansk TV, hvor Gordon rejser rundt i Indien og oplever den forskellige madkultur. Der er selvfølgelig også udgivet en kogebog i forbindelse med programmet og herfra stammer dagens ret fra. Til 2 personer

And Malabar

And Malabar

  • 1-2 andebryster u. skind
  • 2 cm ingefær, revet
  • 2 fed hvidløg, revet
  • 1/4 tsk gurkemeje
  • Salt og peber
  • 2 spsk olie
  • 3 skalotteløg, fint hakket
  • 1 tørret De Arbol chili (eller 1/2 tsk stærk chili pulver)
  • 1/2 tsk stødt koriander
  • 1/2 tsk garam masala
  • 15h cashew nødder, hakket
  • 1/2 spsk sultanas rosiner
  • 100 ml kokosmælk
  • 4 karryblade
  • 50g cherry tomater, halve

Rens andebryster for fedt og lignende, og gnid dem med ingefær, hvidløg, gurkemeje, salt og peber. Dækkes og står koldt i mindst 4 timer

And Malabar

And Malabar

I en pande tilsættes halvdelen af olien og karryblade, og andebrysterne steges 2 minutter på hver side til de tager farve. Brysterne og blade fjernes fra panden og placeres på en tallerken. Dækkes evt.

Kom resten af olien i en pande, og steg skalotter i 4-6 minutter. Tilsæt chili, koriander, garam marsala og steg i 30 sekunder. Tilsæt cashew og sultanas og steg et par mintuter.

Tilsæt kokosmælk og bring i kog. Kom andebrysterne i sovsen sammen med cherrytomaterne  og lad det simre i ca 5 minutter til kødet er gennemstegt. Serveres omgående!

I stedet for ris, som vil være det traditionelle tilbehør, lavede jeg jordskokke-fritter! 500g jordskokker skrælles, skæres i stave og vendes i en neutral olie med salt og krydderier efter smag. Fordeles på en bageplade og bages 20 minutter ved 200 grader, varmluft.

Jordskokke fritter

Jordskokke fritter

Opskriften foreskriver et andebryst pr. person – jeg valgte at dele et mellem to personer, og uden en lille forret af rester, havde der nok været i underkanten med mad. Jeg er overbevist om at retten vil fungere fremragende med kyllingebryst i stedet – så må man blot finde på et andet navn til retten!

Tags: ,

No responses yet

Skriv et svar


*

FireStats icon Powered by FireStats