Svinekæber i æblemost med gulerodsmos

feb 21 2011 Published by under Opskrifter

Svinekæber er jo traditionelt lavet i (mørk) øl, og det smager da også godt, men gris og æble passer nu også godt sammen. Så i dag har jeg lavet en improviseret omgang simremad af hvad køleskab og fryser gemte.

Svinekæber i æblemost

Det ser måske ikke specielt lækkert ud, men det smagte fantastisk!

Opskrift til 3 personer

  • 600g svinekæber (5-6 stk)
  • 3-4 dl ufiltreret æblemost
  • 2 løg
  • 100-150g pancetta i tern
  • Maizena, til jævning
  • Salt og peber
  • 250g selleri
  • 300g gulerødder
  • 4 fed hvidløg
  • 3 spsk olivenolie + mere til stegning
  • Mælk

Pancetta steges i en tykbundet pande med en smule olie, til det er sprødt. Svinekæber drysses med salt og peber. Når pancettaen er færdig, tages den fra gryden, og svinekæberne kommes i og brunes på alle sider. I mens skrælles løgene, halveres og skæres i tynde skiver. Fjern svinekæber, skru lidt ned for varmen og tilsæt løgene. De steges ved medium varme til de er bløde. Tilsæt evt en smule olie. Når løgene er bløde og begynder at tage lidt farve, puttes svinekæber og pancetta tilbage i gryden. Det hele blandes rundt, og dækkes 2/3 med æblemost. På med låget og simrer i 2 timer. Smages til med salt og peber, og jævnes med lidt i maizena+vand.

Gulerødder og selleri skrælles og skæres i små tern. Hvidløgene trykkes med en kniv. Det hele kommes i en gryde og dækkes med vand. Koger 20-30 minutter til grøntsagerne er bløde. Vandet hældes fra, og der tilsættes 3 spsk olivenolie. Røres til mos med elpisker, og konsistensen justeres med mælk. Smag til med salt og peber.

No responses yet

Skriv et svar


*

FireStats icon Powered by FireStats